• +45 20 40 20 06
  • uge29@aabenraagolf.dk
  • Sandskærvej 152, 6200 Aabenraa
Nyheder
Dag 2 i Uge29 i lunefuldt vejr

Dag 2 i Uge29 i lunefuldt vejr

Med igen over 100 deltagere til tirsdagens singleturnering i Uge29 var der igen fyldt godt op på Aabenraa Golfklubs flotte banen på Løjt Land.

Som om mandagen viste vejret sig igen fra sin ustabile side. Byger og ret blæsende om formiddagen blev afløst af pænt vejr om eftermiddagen. Om end nogle spillere om formiddagen nok gerne ville have haft en senere starttid, var humøret i top hele dagen.

Dette ses speciel under den 15 minutters obligatoriske pause efter hul 9 og naturligvis i teltet og klubhuset efter runden er færdigspillet. Her vendes (næsten) alle slag fra dagens runde over en øl, vand og lidt spiseligt – og så grines der meget ofte, når dagens mindre gode slag også bliver nævnt. 

Som altid i single turneringerne blev der igen spillet i 4 rækker –  A, B, C og D – og samtidig var der naturligvis “Tættest på flaget” konkurrencer på alle par 3 hullerne.

På trods af vejret var der mange flotte scores. De dygtige vindere bliver som følger, hvor lige scores blev afgjort efter sidste 9, sidste 6 osv. :

A-række:

1. Jesper Gubbe Olsen – Aabenraa Golfklub – 42 point
2. Jan Povlsen – Aabenraa Golfklub – 42 point
3. Bjarne Bøgh – Aabenraa Golfklub – 36 point 

B-række:
1. Niels Jacobsen – Aabenraa Golfklub – 37 point
2. Jimmy Boysen – Aabenraa Golfklub – 36 point
3. Svend Særkjær – Haderslev Golfklub – 35 point 

C-række:
1. Michael Krongaard Hansen – Aabenraa Golfklub – 38 point
2. Dorthe Warncke – Aabenraa Golfklub – 35 point
3. Marianne Nielsen – Kaj Lykke Golfklub – 34 point

D-række:
1. Johnny Hansen – Aabenraa Golfklub – 39 point
2. Leif Nørgaard Lauridsen – Aabenraa Golfklub – 37 point
3. Gustav Sommerlund – Aabenraa Golfklub – 36 point

Se alle scores her

Tættest på flaget:
Hul 5: Martin Olesen – Herning Golfklub – 4,49 m
Hul 7: John O’Brien – Aabenraa Golfklub – 2,95 m
Hul 11: Bjarne Bøgh – Aabenraa Golfklub – 3,20 m
Hul 15: Henrik Hansen – Aabenraa Golfklub – 1,20 m
Hul 17: Martin Schjøtt – Aabenraa Golfklub – 1,67 m

Stort tillykke til alle vindere og tak til alle frivillige, der gjorde dag 2 i Uge29 til det specielle, det er. Og en stor tak til alle sponsorer der gør hele Uge29 muligt. 

I morgen onsdag er det så årets første par turnering der løber af stablen. Med 180 deltagere i en bestball turnering bliver der igen fuld tryk på banen og klubhuset. Livescore kan følges her.