• +45 20 40 20 06
  • uge29@aabenraagolf.dk
  • Sandskærvej 152, 6200 Aabenraa
Nyheder
Endnu et Hole-in-One på en meget varm dag

Endnu et Hole-in-One på en meget varm dag

På årets varmeste dag indtil nu dystede 186 deltagere i onsdagens Bestball Parturnering i Aabenraa Golfklub – den 3 ud af 4 turneringer i Aabenraa Golfuge 2022 (Uge29). Der er i år rekorddeltagelse i Uge29, noget som også de lokale aviser som Der Nordschleswiger har taget notits af – læs mere her

Robert Holst modtager den obligatoriske flaske whisky og et gavekort på kr. 1.000 for sin Hole-in-One på hul 15.

Selvom varmen var en ekstra modstander i løbet af dagen og meget af tiden på banen gik med at finde skygge under paraplyer og få masser at drikke og spise, så blev der spillet rigtig flot golf og scores rigtig mange point af holdene. De mange deltagere var delt op i 3 rækker – A, B og C – og der skulle mellem 45 til 49 point til, for bare at blande sig i top 3 i alle rækkerne.

Og minsandten om alle ikke igen kunne glæde sig over et Hole-in-One – igen på hul 15. Denne gang var det Robert Holst fra Aabenraa Golfklub der slog det ultimative slag. Stort tillykke med det. 

De dygtige vindere på Dag 3 blev som følger, hvor lige scores blev afgjort efter sidste 9, sidste 6 osv. :

A-række:
1. Henrik Jespersen / Erik Kjeldgaard Petersen – Aabenraa Golfklub – 49 point
2. Tom Williams / Stefan Møller – Royal Oak Golf Club – 47 point
3. Niels Johnsen / Steen Bollerslev – Aabenraa Golfklub – 46 point 

B-række:
1. Per Jacobsen / Rasmus Christensen – Aabenraa Golfklub – 48 point
2. Kurt Christiansen / Henning Brølling – Kaj Lykke Golfklub – 47 point
3. Palle Christensen / Michael Speedy Christensen – Aabenraa Golfklub – 46 point 

C-række:
1. Esther Højen / Ole Højen – Aabenraa Golfklub – 48 point
2. Inge Berg Lassen / Lena Remmer Lund – Aabenraa Golfklub – 46 point
3. Helle Paulsen / Robert Holst – Aabenraa Golfklub – 45 point

Se alle scores her

Tættest på flaget:
Hul 5 – Niels Johnsen – Aabenraa Golfklub – 0,97 m
Hul 7 – Henrik Petersen – Aabenraa Golfklub – 2,24 m
Hul 11 – Christian Schönfeldt – Hornbæk Golfklub – 1,12 m
Hul 15 – Robert Holst – Aabenraa Golfklub – 0,00 m (HIO)
Hul 18 – Erik Kjeldgaard – Aabenraa Golfklub – 1,49 m

Stor cadeau til alle spillere og frivillige i dag, som tog varmen i stiv arm og hjalp hinanden med både vådt og tørt på hele banen. Samtidig et stort tillykke til alle vindere og en stor tak til alle sponsorer der gør hele Uge29 muligt. 

I morgen torsdag gælder det så den sidste turnering i årets Aabenraa Golfuge 2022 (Uge29) – en Greensome Parturnering med 192 deltager – livescore til denne turnering kan følges her.