• +45 20 40 20 06
  • uge29@aabenraagolf.dk
  • Sandskærvej 152, 6200 Aabenraa
Nyheder
Uge29 2025 er igang på Løjt Land!

Uge29 2025 er igang på Løjt Land!

Så er Jubilæumsudgaven af Uge29 i Aabenraa Golfklub endelig skudt i gang – den 10. af slagsen. Mandagens singleturnering så et deltagerantal på 108 spillere, der fik pænt vejr, blå himmel og lidt vind at spille i.  

De behagelige temparaturer og forventningens glæde over endelig at være kommet igang er måske, hvad der har ansporet mange deltagere til at spille op til deres bedste, for der blev fremvist mange flotte scores her på første dagen af Aabenraa Golfuge29 2025 i Aabenraa Golfklub. 

Banens stand var måske også medvirkende til dette, for der var intet at pege fingre af denne mandag. Hurtige, ensartede greens, lækre klippede fairways og mindre rough end der plejer at være – banen fik hele dagen kun lovord med på vejen. Fantastisk arbejde af greenkeeper teamet igen i år. 

Der var en fantastisk stemning hele vejen rundt på banen i alle flights og en helt super duper  stemning efter runden på  terrassen med masser af glade gæster og medlemmer.

Der blev i årets første turnering i Uge29 spillet i 4 rækker –  A, B, C og D – og samtidig var der naturligvis “Tættest på flaget” konkurrencer på alle par 3 hullerne.

De dygtige vindere blev som følger, hvor lige scores blev afgjort efter sidste 9, sidste 6 osv. :

A-række:
1. Jytte Koch – Aabenraa Golfklub – 42 point
2. Jan Povlsen – Aabenraa Golfklub – 41 point
3. Lucas Petersen – Langesø Golf A/S – 39 point 

B-række:
1. Dagmar Povlsen – Aabenraa Golfklub – 40 point
2. Niels Jacobsen – Aabenraa Golfklub – 40 point
3. Svend Særkjær – Haderslev Golfklub – 39 point 

C-række:
1. Henrik Petersen – Aabenraa Golfklub – 42 point
2. Kathrine B. Schmidt – Aabenraa Golfklub – 41 point
3. Per Jacobsen – Aabenraa Golfklub – 40 point

D-række:
1. Kian Christensen – Aabenraa Golfklub – 43 point
2. Lars Nielsen – Aabenraa Golfklub – 43 point
3. Erik von Fintel Møller – Aabenraa Golfklub – 42 point

Se alle scores her

Tættest på flaget:
Hul 5: Svend Særkjær – Haderslev Golfklub – 1,36 m
Hul 7: Jan Povlsen – Aabenraa Golfklub – 4,60 m
Hul 11: Patrik Willer – Blåvandshuk Golf – 3,54 m
Hul 15: Finn L. Nielsen – Benniksgaard Golfklub – 0,97 m
Hul 18: Bjarne Bøgh – Aabenraa Golfklub – 1,48 m

Stort tillykke til alle vindere og tak til alle frivillige, der gjorde dag 1 i Uge29 til det specielle, det er. Og en stor tak til alle sponsorer der gør hele Uge29 muligt. 

I morgen tirsdag går det videre med Greensome Parturnering, livescore kan følges her.