• +45 20 40 20 06
  • uge29@aabenraagolf.dk
  • Sandskærvej 152, 6200 Aabenraa
Nyheder
Uge29 2026 er igang!

Uge29 2026 er igang!

Så er Uge29 i Aabenraa Golfklub endelig skudt i gang – den 11. af slagsen.

I årets første turnering – en single Stableford turnering – startede 116 spillere ud i flot vejr, blå himmel og svag vind at spille i.  

Disse optimale betingelser for golf og forventningens glæde over endelig at være kommet igang var måske, hvad der ansporede mange af deltagere til at spille op til deres absolut bedste. Der blev fremvist mange flotte scores her på første dagen af Uge29 i Aabenraa Golfklub, hvor specielt klubbens egne juniorer har spillet fremragende. 

Banens stand var helt sikkert også medvirkende til det, for der er intet at pege fingre af på Aabenraa Golfklubs bane under Uge29. Hurtige, ensartede greens, lækre klippede fairways og lidt mindre rough end der plejer at være – banen fik hele dagen kun lovord med på vejen. Fantastisk arbejde af greenkeeper teamet igen i år. 

Som altid var der en fantastisk stemning hele dagen – på banen i alle flights og en super stemning efter runden på terrassen med masser af glade deltagere fra nær og fjern.

Der blev i årets første turnering i Uge29 spillet i 4 rækker –  A, B, C og D – og samtidig var der naturligvis “Tættest på flaget” konkurrencer på alle par 3 hullerne.

De dygtige vindere blev som følger, hvor lige scores blev afgjort efter sidste 9, sidste 6 osv. :

A-række:
1. Jesper Kjer – Ledreborg Palace Golf Club – 37 point
2. Søren Hansen – Aabenraa Golfklub – 37 point
3. Silas Mattich – Aabenraa Golfklub – 37 point

B-række:
1. Jette Byriel Andersen – Aabenraa Golfklub – 40 point
2. Oda Lorentzen-Krämer – Aabenraa Golfklub – 39 point
3. Henrik Høi Jørgensen – Aabenraa Golfklub – 39 point

C-række:
1. Kian Christensen – Aabenraa Golfklub – 42 point
2. Michael Krongaard Hansen – Aabenraa Golfklub – 38 point
3. Lene Johnsen – Aabenraa Golfklub – 38 point

D-række:
1. Sofia Craft Johnsen – Aabenraa Golfklub – 50 point
2. Marianne Nielsen – Kaj Lykke Golfklub – 41 point
3. Gitte Pregaard Christensen – Aabenraa Golfklub – 40 point

Se alle scores her

Tættest på flaget:
Hul 5: Lene Johnsen – Aabenraa Golfklub – 0,84 m
Hul 7: Karsten König – Aabenraa Golfklub – 0,32 m
Hul 11: Jytte Koch – Aabenraa Golfklub – 1,21 m
Hul 15: Per Jessen – Sønderjyllands Golfklub – 1,43 m
Hul 18: Søren M. Frosch – Aabenraa Golfklub – 2,76 m

Stort tillykke til alle vindere og tak til alle frivillige, der gjorde dag 1 i Uge29 til det specielle, det er. Og en stor tak til alle sponsorer der gør hele Uge29 muligt. 

I morgen tirsdag går det videre med Greensome Parturnering, livescore kan følges her.