
Vi nærmer os 500 tilmeldte
Med lige under 14 dage til det første slag bliver slået i dette års Aabenraa Golfuge 29 nærmer vi os med hastige skridt 500 tilmeldte over de 4 dage.
De første vejrudsigter er begyndt at indikere, hvad vejret kan blive i Uge29 – og for nuværende siger de ca. 25 grader mandag den 13. juli 🙂 Så forhåbentlig kan Uge29 i år igen blive i skønt dansk sommervejr – dog uden at temperaturerne behøver blive i nærheden af, hvad vi oplevede i den forgangne weekend 🙂
Der er stadig plads til en del flere deltagere i Uge 29 om end der kun er 50 pladser tilbage om torsdagen – så 25 par! Erfaringerne siger, at når vi kommer tættere på og vejrudsigterne bliver mere “troværdige”, så kommer der mange tilmeldinger de sidste 1o dage.
Dagens “Order of Merit” som ser i dag den 4. juni således ud:
- Bestball Parturnering – onsdag 15. juli – 139 deltagere (max. 186)
- Scottish Twosome – torsdag 16. juli – 118 deltagere (max. 210)
- Greensome Turnering – tirsdag 14. juli – 110 deltagere (max. 210)
- Singleturnering – mandag 13. juli – 82 deltagere (max. 148)
Igen i år er det indtil videre Par turneringerne der bliver først besatte – disse turneringer har før også været udsolgt med over 200 deltagere i Greensome.
Hvis du vil være sikker på at få en plads i disse, så er det med at tilmelde sig via linkene herunder, for vi har før set hvor stærkt det kan gå med tilmeldingerne, jo nærmere vi kommer UGE29.
Om du er mest til single eller par turneringer – så er der for enhver smag i Uge29 i Aabenraa Golfklub.
Vi ses i Uge29 – det bliver IGEN en fest !
Tilmeld dig turneringerne her:












